Kantaloop
Lørdag kl. 17:00 Scene C
Gruppen består af: Marthe Schau (vokal), Bjørn Vidø (guitar,
midiguitar, citar), Mikael Fleron (midisax, samples), Robert Davies (didjeridoo,
synthesizers), Thomas Welin (bas, sækkepibe, MPC2000) & Helge Haahr (trommer, Ddrums,
breakbeats).
Etnisk design fletter sig psykedelisk ind i trip-hoppen, der igen blander sig med syret
rock og drømmende drumnbass. Den norskfødte sangerinde Marthe Schau, som
også har sigøjnerblod i årerne, er i front for dette nye bud på eksperimenterende
dansk musik. Et spændende møde mellem elektroniske og akustiske instrumenter, folkemusik
og samplet støj. Et studium i udtryk og lyd.