Larryland
Lørdag kl. 20:45 Scene D
Gruppen består af: Stanford Vinson (guitar, vokal), Alan Cronin
(guitar, vokal), Nicolai Munch-Hansen (elbas, kontrabas), Jonas Berg (keyboards) &
Casper Hansen (trommer).
Udadvendt og lystig rock, der dog aldrig bliver lalleglad. Mangesidet rootsrock med både
country, funky grooves, up tempo new wave, tyk Hammond, slacker-feeling, akustisk guitar
og kontrabas. Stilforvirring? Næ, bare ufatteligt velspillet rock, der aldrig slipper
taget i den gode melodi. Debut CDen Travel Fever giver håb om en rigtig
svedig koncert. Turnerer i USA i oktober.